FAQ - ofte stillede spørgsmål:
Har du brug for mere viden om vores ydelser inden for algebehandling, fliserens, tagrens, facaderens eller møbelrens? Hos Dansk Renseservice har vi samlet svar på de spørgsmål, vi oftest modtager, så du nemt kan finde relevant information. Her får du et klart overblik over vores metoder, resultater og praktiske forhold, så du kan træffe et trygt og velinformeret valg.
Dansk Renseservice tilbyder et bredt udvalg af professionelle renseydelser både indendørs og udendørs. Vi udfører blandt andet:
Indendørs:
- Rensning af tæpper og tæppefliser
- Rensning af møbler i stof og læder, herunder sofaer, lænestole og kontorstole
- Desinficering
Udendørs:
- Fliserens
- Facaderens
- Tagrens
- Algebehandling
- Tagrenderens
- Graffitirens
Dansk Renseservice er et landsdækkende rensefirma med mere end 25 års erfaring inden for professionel rensning for private, erhverv og offentlige kunder. Vi tilbyder både indvendig rens af tæpper og møbler samt udvendig rens af fliser, facader, tage og tagrender.
Vi arbejder altid med fokus på høj kvalitet, god service og effektive løsninger, og vi holder os opdateret med den nyeste udvikling i branchen. Vores mål er, at hvert besøg hos os skal være en positiv oplevelse, hvor dine møbler og overflader får den bedst mulige behandling.
Dansk renseservice er et landsdækkende rensefirma, og vi udfører opgaver i hele Danmark. Vi kører både i Jylland, på Fyn og på Sjælland og servicerer såvel private kunder som erhverv og offentlige institutioner. Vores opgaver planlægges effektivt, så vi kan tilbyde fleksible løsninger og konkurrencedygtige priser, også uden for de større byer.
Ved indvendige renseopgaver, såsom rensning af tæpper og møbler, er det nødvendigt, at du er hjemme eller har sørget for adgang til boligen. Ved udvendige opgaver er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at være hjemme, så længe der er fri adgang til de områder, der skal renses.
I nogle tilfælde har vi brug for adgang til vand for at kunne udføre opgaven. Derudover kræver tagrenderens adgang til strøm. Hvis der ikke findes en udendørs stikkontakt, er det nødvendigt, at du er hjemme, da strømmen i så fald skal trækkes indefra. Eventuelle behov for vand og strøm aftales altid på forhånd, så arbejdet kan udføres så smidigt som muligt.
Når en opgave er bestilt, planlægger vi den i vores kalender hurtigst muligt. I de fleste tilfælde kan arbejdet udføres inden for få uger. Det præcise tidspunkt afhænger af opgavens omfang samt vejrforholdene, da visse udvendige renseopgaver kræver passende temperaturer og tørvejr for at sikre det bedst mulige og mest holdbare resultat. Vi aftaler altid tidspunktet på forhånd, så det passer bedst muligt ind i din hverdag.
Vi foretager altid en individuel vurdering af både pletter og overflader, inden rensningen udføres. Her ser vi blandt andet på materialetype, plettens karakter, hvor længe den har siddet, samt hvor dybt den er trængt ned i fibrene eller overfladen. På den baggrund vælger vi den mest skånsomme og effektive rensemetode. Vores mål er altid at opnå det bedst mulige resultat uden at skade materialet, og du får en ærlig vurdering af forventet effekt, inden arbejdet går i gang.
Vi kan fjerne langt de fleste almindelige pletter såsom rødvin, kaffe, te, mad, juice, alkohol, urin og tyggegummi. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor slitage eller kraftig indlejring er så omfattende, at pletten ikke kan fjernes fuldstændigt. I disse situationer rådgiver vi åbent om mulighederne og anbefaler i sjældne tilfælde udskiftning frem for rensning, hvis det giver den bedste løsning på længere sigt.
Vi renser blandt andet:
- Kontor og konferencestole
- Sofaer og lænestole i stof og læder
- Biografsæder
- Andre typer polstrede møbler
Vi renser de fleste tæpper, herunder:
- Væg til væg-tæpper
- Ægte tæpper
- Uldtæpper og kelimtæpper
- Tæppefliser og måtter
Vi kan rense langt de fleste møbler i både stof og læder, herunder sofaer, lænestole og kontorstole. Der er dog visse typer møbler, hvor fuldstændig rensning kan være vanskelig eller ikke anbefales. Dette gælder blandt andet:
- Hvide møbler
- Møbler, der indeholder hør
- Sisal-og viskose-tæpper
Derudover kan møbler, der er meget slidt, beskadiget eller har dybt indlejrede pletter, også være svære at rense helt. I disse tilfælde giver vi altid en ærlig vurdering af mulighederne og rådgiver om den bedste løsning, nogle gange kan det være mere hensigtsmæssigt at overveje udskiftning frem for rensning.
Du kan kontakte os via telefon eller kontaktformularen på hjemmesiden. Vi giver gerne en uforpligtende vurdering og et skræddersyet tilbud baseret på dine behov.
Dansk Renseservice og Jysk Algeservice er begge en del af Rensegruppen ApS. Du kan derfor opleve, at vi bruger begge navne i vores arbejde, og vores biler kan have begge logoer. Uanset hvilket navn der anvendes, leverer vi altid den samme høje kvalitet og service på alle opgaver.
Hvis du oplever problemer med en udført opgave, skal du sende din reklamation skriftligt senest 7 dage efter, arbejdet er udført. Beskriv venligst problemet tydeligt, og vedlæg gerne fotos eller anden dokumentation, så vi kan vurdere sagen korrekt.
Send din henvendelse til info@danskrenseservice.dk. Vi vil herefter besigtige opgaven og foretage eventuelle udbedringer, inden yderligere krav kan behandles. På den måde sikrer vi en fair og professionel håndtering af alle reklamationer.
Ved rensning af møbler og tæpper kan du normalt se et synligt resultat allerede efter 4-6 timer, når materialet har fået tid til at tørre. Pletter og dybere snavs kan dog nogle gange kræve lidt længere tid, før effekten er fuldt synlig.
Ved udvendige opgaver, som algebehandling af tag, udvikler resultatet sig gradvist. Her kan du typisk se det endelige resultat efter ca. 6 måneder, når døde alger og mos naturligt slipper taget og overfladen fremstår ren og pæn.
Regelmæssig rensning kombineret med imprægnering kan forlænge levetiden på tekstiler med op til 10–15 år, afhængigt af kvalitet og brug. Det gør professionel rens til en langsigtet og økonomisk fornuftig investering.
Hvis du har spørgsmål om vores ydelser eller ønsker rådgivning om din opgave, er du altid velkommen til at kontakte os. Send en e-mail til info@danskrenseservice.dk, så vender vi tilbage med vejledning og eventuelt et uforpligtende tilbud, der passer til netop dine behov